Ny Mineralstrategi – Grønlands Mineralstrategi 2020 – 2024

Naalakkersuisut har godkendt Grønlands Mineralstrategi 2020 – 2024, der indeholder fem indsatsområder. Målet med disse indsatsområder er at få styrket mineralindustrien ved at forbedre forholdene for rettighedshavere (mineselskaber) samtidig med, at Grønland får mest muligt gavn af de nye tiltag i form af øget beskæftigelse, indtægter, vidensopbygning mm.:

De fem indsatsområder er:
1. Styrket geologisk vidensdeling
2. Effektiv, forudsigelig og transparent myndighedsbehandling
3. Forenklet overgang fra efterforskning til udnyttelse
4. Bæredygtig udvikling af råstofområdet
5. Konkurrencedygtig skatte- og royaltymodel

Hvert indsatsområde indeholder konkrete målsætninger og initiativer, som skal

implementeres i strategiperioden.

 

”Det er glædeligt, at Naalakkersuisut kan præsentere sin nye strategi for mineralområdet. Strategien er i tråd med Naalakkersuisuts ønske om at udvikle råstofområdet til en bærende industri i Grønland. I strategien har vi lyttet til de relevante interessenter, så Grønland kan forbedre sin plads som en mere konkurrencedygtig og attraktiv minenation til gavn for hele Grønland”, forklarer Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer.

 

Åbenhed og inddragelse

I udarbejdelsen af Mineralstrategien har Departementet for Råstoffer inddraget en række væsentlige interessenter. Det drejer sig blandt andet om rettighedshavere (mineselskaber), kommunerne samt interesseorganisationer i Grønland. Derudover har Inatsisartuts Erhvervs- og Råstofudvalg bidraget med input.

Strategiplanen kan findes her.

 

For yderligere info kontaktes Jørgen T. Hammeken-Holm, Departementschef, Departementet for Råstoffer. Tlf.: +299 34 68 46 Mail: [email protected]

 

Recommended Posts