Udskydelse af fremsættelse af lovforslag

Grundet den nuværende situation vedrørende COVID-19, har Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer besluttet at udskyde en række lovinitiativer vedrørende råstofområdet, herunder fremsættelse af forslag til en ny minelov og en ny småskalalov.

Dette betyder, at forslag til en ny minelov og en ny småskalalov, ikke som planlagt vil blive fremsat på efterårssamlingen 2020, men på forårssamlingen 2021.

Udskydelsen får også betydning for høringsprocessen. Departementet for Råstoffer havde planlagt at sende de to lovforslag i offentlig høring i maj 2020. Den offentlige høring vil blive udskudt til juli eller august 2020 afhængigt af situationen.

Udskydelsen får ikke betydning for fremgangsmåden vedrørende den planlagte høringsproces. Lovforslagene vil som planlagt blive offentliggjort på Naalakkersuisuts hjemmeside (https://naalakkersuisut.gl/da/H%c3%b8ringer), Mineralmyndighedens hjemmeside (https://govmin.gl/da/medier/nyheder/) og på sociale medier. Lovforslaget til en ny minelov vil være tilgængelig på grønlandsk, engelsk og dansk. Lovforslaget til en ny småskalalov vil være tilgængeligt på grønlandsk og dansk. Lovforslagene vil endvidere blive fremsendt direkte til høring hos rettighedshavere og andre interessenter med henblik på at få input fra så mange interessenter som muligt.

De nye love vil, hvis de bliver godkendt af Inatsisartut, ikke som planlagt træde i kraft 1. januar 2021, men formentlig 1. juli 2021.

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest
Scroll til toppen