Feltaktiviteter

For at kunne udføre aktiviteter efter en tilladelse skal ‘Ansøgningsskema om tilladelse til feltaktiviteter’ indsendes til godkendelse hos Råstofstyrelsen senest den 1. maj i ansøgningsåret. Ansøgningen om feltaktiviteter skal blandt andet indeholde en beredskabsplan, VHF Radio-tilladelse og ansøgning om tilladelse til at bore, sprænge og køre i terræn.

Grønlands mineralmyndighed og andre myndigheder kan foretage tilsyn af rettighedshaverens aktiviteter efter tilladelsen, hvor dette anses for nødvendigt. Rettighedshaveren afholder de udsendte tilsynsførendes rimelige transportudgifter.

Ansøgningsskemaer

Forebyggende tiltag i forhold til coronavirus (COVID-19)

Naalakkersuisut ønsker at begrænse smitten af COVID-19 via skibstrafik. Derfor informerer Råstofstyrelsen hermed råstofskibe om IMO dokumentet “Maritime Declaration of Health”, som skal udfyldes af skibe som ankommer fra udlandet, der har til hensigt at ligge til kaj i Grønland i relation til mineaktiviteter.

De lokale havnemyndigheder i Grønland skal afkræve og have godkendt IMO dokumentet ”Maritime Declaration of Health” ved HVERT havneanløb for alle råstofskibe såfremt:

  • at skibet har anløbet en udenlandsk havn indenfor de seneste 14 dage
  • at der har været sygdom blandt skibets passagerer eller ansatte indenfor de seneste 14 dage
  • eller at skibet har foretaget passager- eller besætningsskifte indenfor de seneste 14 dage.

For mere information, se dokumenterne (kun på engelsk) nedenfor:

Model of Maritime Declaration of Health

Preventative measures in relation to corona virus (COVID-19)

Scroll til toppen