Situationsvurdering fra onsdag den 6. marts 2024

Figur 1. Oversigtskort over registrerede bevægelser og stenfald i Umiammakku Nunaat siden begyndelsen af februar 2024.

På baggrund af data fra den aktuelle overvågning kan det oplyses, at der ikke ses en nært forestående fare for større fjeldskred eller efterfølgende farlige bølgeopskyl ved beboede områder i Uummannaq Fjordsystemet. Der er dog stenfaldsaktivitet og sandsynlighed for mindre skredhændelser ved de ustabile fjeldskråninger kortlagt med rød farve i figur 1 og 2. Omkring disse områder frarådes ophold tæt ved fjeldpartierne.

Opsummering af situationen i februar 2024

De indsamlede overvågningsdata siden begyndelsen af februar 2024 viser konstante forskydninger i varierende størrelsesordener af de ustabile fjeldpartier i Umiammakku Nunaat og Kangerluarsuk.

De observerede forskydninger vises som farvede områder på de nedenstående kort (figur 1 og 2): De blå områder markerer registrerede bevægelser, mens de røde farveområder angiver steder med flere stenfald og mindre skredhændelser i løbet af februar 2024.

I februar 2024 fortsætter de hurtige forskydningsbevægelser uændret i de nederste glidepakker i ‘Umiammakku Nunaat 1’ (Se figur 1). Hyppige stenfald i løbet af februar er også observeret.

I det ustabile fjeldparti i Kangerluarsuk ses der fortsat forskydninger og daglige stenfald i de nederste dele af de ustabile fjeldsider. I disse dele og især i den vestlige del ses ændringerne tydeligst (Se figur 2).

Næste vurdering om de overvågede fjeldsider vil blive udgivet den onsdag den 3. april 2024. Hvis der sker ugunstige ændringer i de overvågede fjeldsider, vil der udgives en vurdering tidligere end 3. april 2024.

Figur 1. Oversigtskort over registrerede bevægelser og stenfald i Umiammakku Nunaat siden begyndelsen af februar 2024.

{%CAPTION%}

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top