Situationsvurdering fra onsdag den 8. januar 2025

Situationsvurdering fra onsdag den 8. januar 2025

Aktuel overvågning viser ingen tegn på umiddelbar risiko for større fjeldskred og farlige bølgeopskyl i beboede områder i Uummannaq fjordsystemet. Mindre skred kan dog forekomme ved de ustabile fjeldskråninger markeret med rødt i figur 1 og 2. Ophold nær disse områder frarådes.

Sammenfatning af overvågningsdata opsamlet siden begyndelsen af december 2024

Registrerede bevægelser og stenskredsaktivitet i de overvågede fjeldpartier er illustreret som farvede områder på de nedenstående kort i figur 1 og 2. De blå områder angiver konstaterede bevægelser, mens de røde områder markerer lokaliteter med gentagne stenskred siden begyndelsen af december 2024.

Overvågningsdata indsamlet i december 2024 dokumenterer flere hændelser af stenskred i varieret omfang både i Umiammakku Nunaat og Kangerluarsuk. Stenskreddene er primært forekommet i de stejle og ustabile fjeldpartier og vurderes at være forårsaget af frostsprængninger.

Den næste situationsvurdering vil blive offentliggjort onsdag den 12. februar 2025. Skulle der imidlertid opstå kritiske ændringer i de overvågede fjeldsider, vil en opdatering blive udsendt tidligere.

Figur 1. Oversigtskort over registrerede bevægelser og stenskred i Umiammakku Nunaat siden begyndelsen af december 2024.
Figur 2. Oversigtskort over registrerede bevægelser og stenskred i Kangerluarsuk siden begyndelsen af  december 2024.

 

Dronedata fra Umiammakku Nunaat og Kangerluarsuk fra de sidste 3 somre

Analyser af sommerens feltdata er fortsat igangværende. Fjeldskredsgruppen har i de sidste 3 somre udført feltarbejde i de overvågede områder. Et af undersøgelsesmetoderne har været droneoverflyvninger af ustabile fjeldpartier for at systematisk indsamle højopløselige fotos til kortlægning i 3D. Disse data viser ændringer fra år til år. De årlige ændringer vises som grafiske illustrationer i figur 3, 4 og 5.

Der ses at ændringerne i 2023-2024 er overordnet set af samme størrelsesorden som i 2022-2023 med ændringer af mere lokal karakter både i Umiammakku Nunaat og i Kangerluarsuk.

Analyser af de øvrige indsamlede data ventes at være færdig ved udgangen af februar 2025 og opdaterede fjeldskredsscenarier ventes at være klare i slutningen af marts 2025.

Figur 3: Dronedata fra Umiammakku Nunaat omkring 2017-fjeldskredet. Figurerne viser horisontale og vertikale ændringer af skråningen i 2022-2023 og 2023-2024.
Figur 4: Dronedata fra Umiammakku Nunaat 3 som viser årlige ændringer. Figurerne viser horisontale og vertikale ændringer af skråningen i 2022-2023 og 2023-2024.
Figur 5: Dronedata fra Kangerluarsuk som viser årlige ændringer. Figurerne viser horisontale og vertikale ændringer af skråningen i 2022-2023 og 2023-2024.
Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top