Den aktuelle overvågning viser ingen tegn på nært forestående større fjeldskred med farlige bølgeopskyl der kan nå beboede områder.
Pludselige skred af mindre omfang kan forekomme på fjeldskråningerne markeret med rødt i figur 1 og 2. Ophold frarådes nær disse områder, både til lands og til vands.
Opsummering af seneste måneds overvågning
Registrerede stenskred og bevægelser i de overvågede fjeldskråninger er vist som farvede områder på figur 1 og 2 nedenfor. Blå områder angiver vedvarende glidende bevægelse, mens røde områder markerer lokaliteter med gentagne stenskred inden for de seneste to måneder.
Umiammakku Nunaat
Overvågningsdata indsamlet i løbet af de seneste 4 uger viser fortsat aktivitet i de overvågede fjeldpartier ved Umiammakku Nunaat i form af konstante bevægelser og stenskred.
Der er i perioden observeret øgede bevægelser og hyppige stenfald i alle ustabile fjeldpartier i Umiammakku Nunaat. De samme observationer blev gjort i efteråret i 2023 og 2024. Det forventes at den øgede aktivitet fortsætter indtil undergrunden fryses omkring årsskiftet. Der ses fortsat ingen tegn på et større fjeldskred.

Kangerluarsuk
I den kystnære del af skråningen ved Kangerluarsuk Killeq registreres også konstante bevægelser og hyppige stenskred (figur 2). Det vurderes at en del af skråningen kan skride i havet og udløse lokalt bølgeopskyl. Det vurderes ikke at dette udgør en fare for de beboede områder.
Den næste situationsvurdering vil blive offentliggjort onsdag den 3. december 2025. I tilfælde af kritiske ændringer i de overvågede områder vil en meddelelse blive offentliggjort tidligere.

Opdatering om den regionale screening af ustabile skråninger i Sullorsuaq
I løbet af det seneste år har Fjeldskredsgruppen kortlagt mere end 100 ustabile skråninger og fjeldskredshændelser i Sullorsuaq området. Ingen af disse ustabile skråninger vurderes at udgøre på nuværende tidspunkt en overhængende fare for beboede steder i nærheden. Under feltbesøg i sommeren blev relevante områder besøgt for nærmere undersøgelser. Opfølgende dataanalyser viser, at især Paatuut-skråninger er meget aktive med hensyn til kontinuerlig stenskredsaktivitet i basaltklipperne overfor de store, historiske fjeldskredsaflejringer.
I samme område skete to mindre skred; en i november 2024 og en i slutningen af oktober i år.
Ved Ataa observerer Fjeldskredsgruppen udviklingen af et potentielt fremtidigt fjeldskred. Skredudvikling er på sammen højde og geologisk formation som fjeldskreddet, der skete i juni 2021 i samme område, hvor ingen tsunami blev registreret.
I begge disse områder kan det komme yderligere skredhændelser i den kommende tid.
Fjeldskredgruppe overvåger løbende begge skråninger ved hjælp af forskellige satellit- og overflyvningsdata.
Selvom disse skråninger med den nuværende viden ikke udgør fare for store tsunamihændelser, kan selv et mindre skred være farligt, hvis man opholder sig tæt på det. Derfor opfordres at udvise forsigtighed, når man sejler og opholder sig i disse to områder.
Hvis du observerer en skredhændelse eller ualmindelig aktivitet ved en skråning vil geologerne gerne høre fra dig. Det kan gøres vha. følgende link: https://govmin.gl/da/fjeldskred/indberetning/
