Situationsvurdering for Uummannaq fjordsystem fra onsdag den 7. maj 2025

Overvågningen viser ingen risiko for større, nært forestående fjeldskred eller farlige bølgeopskyl i beboede områder.

Spontane skred af mindre omfang kan forekomme på fjeldskråningerne markeret med rødt i figur 1 og 2. Ophold frarådes nær områderne markeret med rødt, både til lands og på havet.

Opsummering af overvågningsdata for den seneste måned

Umiammakku Nunaat:
Overvågningsdata viser fortsat aktivitet i de overvågede fjeldpartier ved Umiammakku Nunaat i form af stenfald og konstante bevægelser.

I Umiammakku Nunaat 1, 2 og 3, over bagvæggen af 2017-skreddet samt på 2017 Kangilleq øst for skreddet, observeres fortsat hyppige stenfald og stenskred på samme måde som tidligere måneder (se figur 1).

I takt med at der kommer flere dage med plusgrader hen mod sommeren kan der forventes tøbrud, og stigning i aktivitet i de ustabile fjeldsider. Dette er en del af sæsonbetonede variationer i bevægelserne.

Kangerluarsuk:
Langsomme og vedvarende forskydninger registreres fortsat med GPS-stationer i “Kangerluarsuk Kangilleq”. I den kystnære del af skråningen ved “Kangerluarsuk Killeq” ses fortsat konstante forskydninger og hyppige stenskred (se figur 2). Det kan ikke udelukkes, at en samlet glidepakke vil skride ud i fjorden fra området. Det vurderes ikke at udgøre fare for beboede områder, men det kan medføre lokale opskyl i Kangerluarsuk-området.

I takt med at der kommer flere dage med plusgrader hen mod sommeren kan der forventes tøbrud, og stigning i aktivitet i de ustabile fjeldsider. Dette er en del af sæsonbetonede variationer i bevægelserne.

Registrerede stenskredshændelser og bevægelser i de overvågede fjeldskråninger er vist som farvede områder på figur 1 og 2 nedenfor. Blå områder angiver vedvarende glidende bevægelse, mens røde områder markerer lokaliteter med gentagne stenskred inden for den seneste måned.

Den næste situationsvurdering vil blive offentliggjort onsdag den 4. juni 2025. I tilfælde af kritiske ændringer vil en meddelelse offentliggøres tidligere.

Figur 1. Oversigtskort over registrerede bevægelser og stenskred i Umiammakku Nunaat siden begyndelsen af april 2025.
Figur 1. Oversigtskort over registrerede bevægelser og stenskred i Umiammakku Nunaat siden begyndelsen af april 2025.
Figur 2. Oversigtskort over registrerede bevægelser og stenskred i Kangerluarsuk i løbet af april 2025. I den kystnære del af skråningen, Kangerluarsuk Killeq, er aktiviteten fortsat stor, med hyppige stenfald og mindre skred.
Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Scroll to Top